Runitec udvikler og designer dit produkt, og vi leverer de tekniske tegninger, der skal bruges til produktionen. I forbindelse med processen kan vi validere produktet i forhold til de relevante standarder. Det kan fx være DNV GL’s standard, Eurocode, Norsok, eller lignende.
![](https://i0.wp.com/runitec.dk/wp-content/uploads/2018/07/IMG_0988-2bigbutton-1.jpg?fit=967%2C292&ssl=1)
Runitec har stor ekspertise i strukturelle målinger som eksempelvis:
-
Vibrationsmålinger
-
Strain gauge-målinger
-
Temperaturmålinger
-
Trykmålinger
-
Flytningsmålinger vha GPS
Målingerne kan kombineres med finite element-beregninger for at afdække styrke og udmattelse for den pågældende konstruktion. Runitec står naturligvis for hele processen. Styrke- og udmattelsesberegninger udføres på generelle konstruktions-detaljer med kontakt og andre former for ikke-lineær opførsel.
![](https://i0.wp.com/runitec.dk/wp-content/uploads/2018/07/IMG_4376wide.jpg?fit=1024%2C390&ssl=1)
Af andre ydelser kan nævnes:
-
Eksplosionsanalyse
Eksplosionsanalysen foretages for at vurdere om et modul kan holde til en given eksplosion. Eksplosionsanalysen omfatter en fuld dynamisk - elastoplastisk finite element-beregning. Vurderingen foregår typisk efter firmaspecifikke krav.
-
Beregninger af sølast
Strukturer og moduler, der skal transporteres ad søvejen, skal dimensioneres, så de kan holde til transportkræfterne på de forskellige verdenshave. Beregningerne udføres typisk i henhold til IMO eller GL Nobel Denton 003-4 i kombination med EN1993
-
Løfteanalyser af strukturer
Styrkeberegningerne udføres på selve modulet der skal løftes, og der foretages lokal analyse af løfteøjerne. Beregningerne udføres efter f.eks. "DNV Standard For Certification No. 2.7-3., Portable Offshore Unites" eventuelt i kombination med EN1993.
-
… og mange flere
Vi siger aldrig nej til at komme med en løsning på jeres udfordringer. Så tag endelig fat på os for en uforpligtende snak.
![](https://i0.wp.com/runitec.dk/wp-content/uploads/2018/07/IMG_4476-2wide.jpg?fit=1024%2C390&ssl=1)